Markant stigning i antallet af ADHD/ADD-diagnoser
De seneste år har der været en markant stigning i antallet af ADHD- og ADD-diagnoser, både i Danmark og internationalt. Denne udvikling har ført til en øget medicinering af personer med diagnoserne, hvilket har medført en række spørgsmål om, hvorfor dette fænomen er så udbredt, og hvad konsekvenserne af den øgede diagnosering og medicinforbrug er.
Øget medicinforbrug og polyfarmaci
Brugen af ADHD- og ADD-medicin har været stigende i mange år, og det gælder i høj grad også brugen af psykofarmaka generelt. Polyfarmaci, hvor flere typer medicin bruges samtidig, er blevet et væsentligt tema, da mange personer, der får en ADHD- eller ADD-diagnose, bliver behandlet med flere former for medicin samtidigt. Det betyder, at ADHD-patienter ikke kun får stimulantmedicin som Ritalin eller amfetamin, men også andre former for psykofarmaka som antidepressiva eller antipsykotika. Undersøgelser viser, at med alderen øges sandsynligheden for at modtage flere forskellige typer medicin samtidig, hvilket kan føre til en række bivirkninger og langsigtede sundhedsmæssige udfordringer.
Stigende diagnosefrekvens
Den generelle stigning i ADHD- og ADD-diagnoser er blevet observeret i flere vestlige lande, og Danmark er ingen undtagelse. Fra 1995 til 2011 er diagnosen steget markant, og flere undersøgelser peger på, at stigningen kan være et resultat af både øget opmærksomhed på symptomerne og en udvidelse af diagnosens kriterier. En undersøgelse viste en stigning på 600 % i diagnoserne inden for en 10-årig periode, og den globale prævalens af ADHD er steget med over 100 % på et årti.
Pandemien som forstærkende faktor
Under COVID-19-pandemien har der været en markant stigning i antallet af nye diagnoser og medicinordinerede patienter. I Danmark så man en stigning på 18 % i ordination af ADHD-medicin under lockdown-perioden fra 2020 til 2022. Flere børn og unge, særligt i alderen 12-17 år, blev diagnosticeret med ADHD som følge af de særlige psykiske belastninger pandemien medførte. Denne tendens har også været synlig i andre lande som Storbritannien, hvor der blev rapporteret en stigning på næsten 85 % i antallet af ADHD-patienter fra 2017 til 2022.
Problemet med polyfarmaci
Mens det er velkendt, at ADHD-medicin kan være effektiv til behandling af koncentrations- og opmærksomhedsproblemer, er det samtidig blevet klart, at mange patienter også får ordineret andre former for psykofarmaka. Denne praksis med polyfarmaci kan føre til alvorlige bivirkninger, herunder øget risiko for psykoser, afhængighed og hjerteproblemer. En stor del af problemet ligger i, at ADHD-symptomer ofte overlapper med andre psykiatriske lidelser som angst, depression og bipolar lidelse. Dette kan føre til, at mange patienter får flere diagnoser og dermed endnu mere medicin.
Den økonomiske baggrund
Det er vigtigt at forstå, at denne stigning i diagnoser og medikamentforbrug ikke kun har sundhedsmæssige konsekvenser, men også økonomiske. Medicinindustrien drager stor fordel af den stigende efterspørgsel efter ADHD-medicin, og denne udvikling understøttes af både læger og patienter, som søger hurtige løsninger på komplekse psykiske problemer. Polyfarmaci, der indebærer brugen af flere forskellige medikamenter, kan føre til en cyklus af behandling, som i sidste ende ikke nødvendigvis forbedrer patientens livskvalitet, men blot medfører flere medikamenter.
Opsummering
Stigningen i ADHD- og ADD-diagnoserne kan tilskrives en kombination af øget opmærksomhed, bredere diagnosekriterier og sociale faktorer som pandemien. Samtidig har denne stigning ført til en voldsom stigning i medicinforbruget, hvor polyfarmaci er blevet et udbredt fænomen. Denne udvikling rejser spørgsmål om effektiviteten af den nuværende behandlingsmetode og de langsigtede konsekvenser af kombinationen af flere psykofarmaka. Selvom ADHD-medicin kan være effektiv for mange, viser forskningen, at den samtidige brug af flere medikamenter kan have alvorlige bivirkninger og langvarige sundhedsmæssige konsekvenser.