• Skip to main content

Attention Deficit Hyperaktiv Disorder (ADHD) / Attention Deficit Disorder (ADD) Hyperkinetisk forstyrrelse

Endnu en WordPress-blog

  • OM ADHD/ADD
    • Diagnostiske kriterier for ADHD/ADD
      • Hyperkinetisk forstyrrelse (Europa)
      • Attention Deficit Hyperaktive Disorder / Attention Deficit Disorder ADHD/ADD (USA)
      • Brugen af ADHD/ADD-diagnoserne kulminerer
    • Diagnostik
      • Udredning
      • Hvor udbredte er ADHD/ADD-diagnoserne?
      • Hvorfor får børn og voksne flere psykiatriske diagnoser end før i tiden?
      • Hvorfor får børn og voksne oftere ADHD/ADD-diagnoserne end før i tiden?
      • Generelt om psykiatriske diagnoser
    • Historie
      • 1700-1800
      • 1800-1900
      • 1900-2000
      • 2000-
  • Årsag til ADHD/ADD-symptomer
    • Sammenhænge mellem ADHD/ADD-symptomer og andre lidelser
    • Psykiatriske lidelser (1)
      • Oppositional Defiant Disorder
      • Bipolar lidelse
      • Skizofreni
      • Angstlidelser
      • Depression
      • Søvnlidelser
    • Psykiatriske lidelser (2)
      • Indlæringsvanskeligheder
      • Obsessive Compulsive Disorder
      • Post Traumatisk Stress Disorder
      • Borderline Personlighedsforstyrrelse
      • Conduct Disorder
      • Spiseforstyrrelser
      • Antisocial personlighedsforstyrrelse
    • Fysiske lidelser (1)
      • Overvægt
      • Hyperthyroidisme
      • Enterovirus Encephalitis
      • Central auditory procession disorder
      • Respiratorisk distress syndrom
      • Autoimmun encephalitis (AE)
      • Tuberous sclerosis
      • Cerebral parese
      • Legg-Calve-Perthes
      • Fødsels asphyxia
    • Fysiske lidelser (2)
      • For tidligt fødte
      • Lav fødselsvægt
      • Maple syrup urine lidelse
      • Astma
      • Atopic Dermatitis
      • Psoriasis
      • Irriteret tyktarm
      • Inflammation
    • Neurologiske lidelser
      • Migræne
      • Multipel sklerose
      • Parkinsons sygdom
      • Det autistiske spektrum
      • Gilles de Tourettes syndrom
      • Fragilt X-syndrom
      • Føtalt Alkohol Spektrum Syndrom (FASS)
      • Downs syndrom
      • Epilepsi
      • Demens med Lewy body
      • Turner syndrom
    • Funktionelle lidelser
      • Fibromyalgi
      • Kroniske smerter
      • Kronisk træthedssyndrom (CFS/ME)
    • Sociale problemer
    • Kulturelle problemer
    • Familieforhold
  • Forskning
    • Hjerneforskning
    • Genetisk forskning
      • ADHD/ADD – tvillingeundersøgelser
      • ADHD/ADD – familieundersøgelser
      • ADHD/ADD – arvelighed og psykiske lidelser
      • ADHD/ADD – arvelighed og fysiske lidelser
    • Videnskabelighed
      • Reliabilitet af ADHD/ADD-diagnoserne
      • Validitet af ADHD/ADD diagnoserne
  • Behandling
  • Bøger og litteratur
    • ADHD-ADD – om diagnosernes historiske oprindelse
      • Om forfatteren
  • Udredning

Videnskabelighed

Fejl i diagnoserne kan forklare stigningen i ADHD/ADD-tilfælde

Et historisk blik på ADHD/ADD-diagnosen

Allerede da de første beskrivelser af ADHD/ADD blev formuleret i midten og slutningen af 1700-tallet, var man klar over, at ADHD/ADD-lignende symptomer også kunne forekomme ved andre lidelser – og endda hos raske personer. På trods af dette opfattede man ADHD/ADD som en selvstændig sygdom. Det skyldtes blandt andet, at man endnu ikke havde udviklet andre diagnoser, der bedre kunne forklare disse symptomer.

Flere diagnoser – samme symptomer

Siden 1700-tallet er antallet af psykiatriske diagnoser vokset betragteligt. Mange af disse omfatter symptomer, der minder om dem, man ser ved ADHD/ADD. I dag viser forskningen tydeligt, at jo mere invaliderende symptomer en person har ved andre psykiske lidelser, jo mere udtalte er også ADHD/ADD-symptomerne. Denne viden havde man ikke tidligere. I 1970’erne blev dette forhold påpeget, og flere forskere mente dengang, at ADHD/ADD-diagnosen burde fjernes. Men den amerikanske psykiatriske sammenslutning (APA) besluttede at bevare diagnosen – uden at angive nogen begrundelse og uden at reagere på kritikken.

Lempede diagnosekriterier

Når man i dag ser, at ADHD/ADD-symptomer indgår i alle andre psykiske diagnoser, så snart sværhedsgraden når et middelsvært niveau, er det ikke overraskende, at udbredelsen af ADHD/ADD-diagnoser stiger. Desværre er det ikke den eneste årsag til stigningen. En gennemgang af det amerikanske diagnosesystem (DSM), som danner grundlag for de fleste internationale diagnosesystemer, viser, at man siden 1980 har sænket kravene til, hvornår man opfylder kriterierne for en ADHD/ADD-diagnose i hver ny udgave.

Faktisk kan man sige, at ADHD/ADD-diagnoserne i dag er mindre videnskabelige end de var i 1700-tallet. Dengang tog man højde for, at symptomerne kunne stamme fra andre lidelser – noget man i dag i høj grad har set bort fra.

Andre årsager til ADHD/ADD-symptomer

I dag ved man, at ADHD/ADD-symptomer også kan skyldes:

  • Søvnforstyrrelser
  • Funktionelle lidelser
  • Fysiske sygdomme
  • Dårlige sociale og kulturelle forhold

Disse forhold bliver sjældent inddraget systematisk i diagnosticeringen, hvilket kan føre til overdiagnosticering og misforståelser.

Opsummering

ADHD/ADD-diagnoserne bygger historisk set på et usikkert grundlag, og i dag overses ofte mulige bagvedliggende årsager til symptomerne. Samtidig er diagnosekriterierne gradvist blevet lempet. Det betyder, at flere mennesker får diagnosen – også selvom deres symptomer kunne skyldes andre forhold. Forståelsen af ADHD/ADD har derfor brug for et grundigt eftersyn og en bredere faglig debat.

 

© Center for Research in Psychiatric Diagnostics and Treatment
Center for Forskning i Psykiatrisk Diagnostik og Behandling
© Copyright 2025