Føtalt Alkohol Spektrum Syndrom (FASS)
Føtalt Alkohol Syndrom var først beskrevet af Lemoine og kollegaer i 1968 og efterfølgende af Jones og Smith i 1973 (Jones K.L. & Smith D.W. 1973), selv om man siden antikken har kendt til de problemer, der opstår, hvis en mor indtager for meget alkohol under graviditeten.
Føtalt Alkohol Spektrum Syndrom (FASS) er den betegnelse, man bruger til at beskrive en række af skader, der opstår som følge af, at moren har indtaget alkohol under svangerskabet. Man ser en hyppig forekomst af spontane aborter (Kesmodel U., et al 2002), for tidlig fødsel (Kesmodel U., et al 2000, Albertsen K., et al 2004, Patra J., et al 2011), lav fødselsvægt (O'Callaghan F.V., et al 2003, Patra J., et al 2011), fødselsdød og død inden barnet bliver 1 år (Kesmodel U., et al 2002). Den mest alvorlige og synlige form for skade på barnets kognitive og følelsesmæssige udvikling er føtalt alkohol syndrom.
Man skelner typisk mellem Føtalt Alkohol Syndrom (FAS) og Føtalt Alkohol Spektrum Syndrom (FASS) ved at FAS er den mest alvorlige tilstand, hvor fosteret har fået påviselige hjerneskader med lav IQ (Stratton K., et al 1996, Chudley A.E., et al 2005, Hoyme H.E., et al 2005, Peadon E. & Elliott E. 2010, Riley E.P., et al 2011, Landgraf M.N., et al 2013, Hoyme H.E., et al 2016, Cook J.L., et al 2016). Det mest udprægede indlæringsproblem hos børn med FASS var opmærksomhedsproblemer med 70 % (Streissguth A.P. et al 2004). 70 % af børnene har sproglige problemer (Kvigne V.L., et al 2004). En anden undersøgelse viser, at børn med FASS har meget svært ved at fastholde og operere med rumlige forhold i deres tænkning (Green C.R., et al 2009). Sammenligner man kognitive færdigheder hos børn med FASS med almindelige børn på samme alderstrin, er det tydeligt at de eksekutive færdigheder er nedsatte hos disse børn. Hos børn med FASS er udseendet forandret, og hvor man også ser en hæmmet vækst.
Når man omtaler hele syndromet (FASS), så inkluderer det FAS, delvis FAS, alkoholrelaterede neurologiske udviklingslidelser og alkoholrelateret fødselsdefekter. Begrebet delvis FAS (dFAS) dækker over personer, der har været udsat for alkoholpåvirkning i forstertilstanden, men som ikke udviser symptomer i en sådan grad, at en fuld diagnose kan stilles, hvor der f.eks. mangler ansigtstræk, nedsat vægt eller problemer med centralnervesystemet.
Gennemsnittet af kvinder, der drikker alkohol, imens de er gravide, er på verdensplan 9,8 %, men det varierer dog i forskellige lande (Popova S., et al 2017). Føtalt Alkohol Spektrum Syndrom rammer 1 % af de børn, der fødes på verdensplan (May P.A. & Gossage J.P. 2001; Paintner A. et al., 2012). Hyppigheden af FASS er blevet vurderet til at ligge på 5 % i USA (Williams J.F., et al 2015), og 1 % i Canada (Cook J.L., et al 2016). De fire lande, hvor FAS er mest udbredt, er 1. Hviderusland, 2. Italien, 3. Kroatien og 4. Sydafrika. Danmark lå blandt de 5 højeste i Europa (Popova S., et al 2017).
Børn med FASS og FAS er ofte beskrevet som hyperaktive, nemme at aflede med kort opmærksomhedsspænd og impulsivitet (Nanson J.L. & Hiscock M. 1990). Des mere alkohol, moren har indtaget, jo flere ADHD/ADD-symptomer udvikler barnet (Bhatara V. et al 2006), men ADHD/ADD-symptomerne er uafhængige af IQ, og symptomerne forsætter ind i ungdomsårene og voksenalderen (Streissguth AP, et al 1994; Connor P.D., et al 2000; Fryer SL, et al 2007). Når børn med føtalt alkohol syndrom bliver ældre og kommer ind i ungdomsårene, så er de i høj risiko for at springe fra skole og uddannelse, de har øget risiko for at udvikle psykiatriske lidelser, de får tendenser til at udvikle seksuelle afvigelser, bliver nemmere kriminelle, samt har større risiko for alkohol og stofmisbrugsproblemer, arbejdsløshed og hjemløshed (Streissguth et al., 2004).
Føtalt Alkohol Spektrum Syndrom er ikke en diagnose, der er inkluderet i DSM-5, men er henvist til sektion 3, hvor diagnosen er opført som en diagnose, der skal undersøges nærmere. Der har siden 2008 været tiltag til at få diagnosen inkluderet i DSM-5. Siden 1989 har ICD i den 9. udgave medtaget føtalt alkohol syndrom under forgiftningstilstande hos fostre eller nyfødte via placenta eller brystmælk som følge af alkohol. I 1994 i den 10. udgave af ICD bliver FASS indført. Diagnosen FAS i ICD-10 tager udgangspunkt i de forandringer, man kan se i ansigtet, når et barn er blevet påvirket med alkohol under fostertilstanden, den nedsatte vækst, og at der er forandringer i hjernen (strukturelle, neurologiske og/eller funktionelle forandringer), men internationalt er der ikke konsensus om FASS-begrebet eller om kriterierne. Der er udviklet flere diagnostiske guider til at diagnosticere FASS (Stratton K., et al 1996, Chudley A.E., et al 2005, Hoyme H.E., et al 2005, Landgraf M.N., et al 2013, Hoyme H.E., et al 2016), der bliver brugt i forskellige lande. De diagnostiske vurderinger hviler på morens indtag af alkohol, barnets ansigtstræk, vækst, intelligens, indlæringsproblemer, samt nedsat opmærksomhed, nedsat evne til regulering af adfærd, følelser og impulskontrol.
Sammenhæng mellem Føtalt Alkohol Spektrum Syndrom og ADHD/ADD-diagnoserne
Føtalt Alkohol Spektrum Syndrom (FASS) er den diagnose, der optræder hyppigst sammen med diagnoserne ADHD/ADD (Burd L., 2016), og ADHD/ADD-symptomer er da også kerne-symptomer i Føtalt Alkohol Spektrum Syndrom (Chudley A.E. et al., 2005), og derfor er der også et meget stort symptomsammenfald. Der er dog ikke et 100 % sammenfald mellem ADHD/ADD-diagnoserne og FASS, men det er meget tæt på med målinger på mellem 50 og 94 % (Nanson J.L. & Hiscock M. 1990; Streissguth A.P., et al 1996; Coles C.D., et al 2002; Mick E., et al 2002; Clark E., et al 2004; Bhatara V., et al 2006; Mattson S.N., et al 2006; Fryer S.L., et al 2007; Rasmussen C., et al 2010; Burd L. 2016; Weyrauch D., et al 2017). 11 artikler viser ekstrem stor korrelation mellem ADHD/ADD og FASS, og 0 artikler viser lavere korrelation (se appendix 8), og det vil sige, at forskningsresultaterne er entydige.