1800-1900: ADHD/ADD-symptomer i andre psykiatriske diagnoser
I løbet af 1800-tallet blev ADHD/ADD-symptomerne ofte en del af andre psykiatriske diagnoser, som blev oprettet i denne periode. Mange af disse diagnoser lignede de tidlige beskrivelser, der blev lavet af Weikard og Crichton, men nogle indeholdt også ekstra symptomer, som skabte nye diagnostiske kategorier.
En af de første til at beskrive en lidelse med symptomer, der kunne minde om ADHD/ADD, var den amerikanske læge og politiker Benjamin Rush (1746-1813). I 1812 beskrev han en psykisk lidelse, som passede tæt på de symptomer, der senere blev anerkendt som ADHD/ADD. Lidt senere, i 1830'erne, beskrev John Haslam (1764–1844) fra Bedlam Hospital i London en diagnose, der også inkluderede ADHD/ADD-symptomer, men som samtidig indeholdt symptomer relateret til adfærdsforstyrrelser, som vi i dag kategoriserer som antisocial adfærd.
Sir George Frederic Still (1868-1941), der var den første professor i børnepsykiatri i England, beskrev i 1902 en tilsvarende diagnose, der indeholdt både ADHD/ADD-symptomer og antisocial adfærd. Still kaldte denne lidelse for "Defect of moral control in children", og hans beskrivelse indeholdt de symptomer, vi i dag kender som Conduct Disorder og Oppositional Defiant Disorder – to diagnoser, der beskriver adfærdsproblemer af antisocial karakter hos børn.
ADHD/ADD-symptomer i Tourette syndrom og andre lidelser
I 1800-tallet blev ADHD/ADD-symptomerne også observeret i forbindelse med Tourette syndrom. George Albert Édouard Brutus Gilles de la Tourette (1857–1904) var en af de første læger, der beskrev dette syndrom, som i dag kendes for de motoriske og vokale tics. Tourette syndrom indeholder ofte symptomer på opmærksomhedsmangel og impulsivitet, der overlapper med ADHD/ADD-symptomer.
En anden vigtig beskrivelse kom fra den engelske børnelæge Charles West (1816-1898), der i 1848 beskrev en ny type af børn med særlige problemer, som han kaldte "det nervøse barn". Hans beskrivelser, som stammer fra hans værk Lectures on the Diseases of Infancy and Childhood, indikerede en form for angstlidelser og indeholdt også ADHD/ADD-lignende symptomer.
Øget forvirring i psykiatrisk diagnostik
Med oprettelsen af flere psykiatriske diagnoser i 1800-tallet blev det hurtigt klart, at ADHD/ADD-symptomer kunne være en del af mange forskellige lidelser. Nogle diagnoser lignede meget ADHD/ADD, men indeholdt yderligere symptomer, der adskilte dem. Dette skabte en stigende forvirring i den psykiatriske diagnostik, da det blev svært at skelne mellem de mange lidelser, der indeholdt ADHD/ADD-symptomer.
I denne periode blev det ikke almindeligt at stille en selvstændig ADHD/ADD-diagnose. I stedet blev personer, der udviste ADHD/ADD-symptomer, ofte diagnosticeret med en anden lidelse, hvis de samtidig havde andre symptomer. Først senere blev ADHD/ADD anerkendt som en selvstændig diagnose.
Opsummering
I 1800-tallet blev ADHD/ADD-symptomerne en del af flere psykiatriske diagnoser, hvilket resulterede i forvirring og uklarhed i den diagnostiske praksis. Læger som Benjamin Rush, John Haslam, George Frederic Still og Charles West beskrev alle lidelser, der indeholdt symptomer på opmærksomhedsmangel, impulsivitet og hyperaktivitet – symptomer der i dag er karakteristiske for ADHD/ADD. Denne periode markerede en vigtig del af udviklingen af den moderne forståelse af ADHD/ADD, selvom symptomerne ikke altid blev anerkendt som en selvstændig lidelse.